Collection: Victoria Juul

Victoria Juul som står bag Handmade by Victoria Juul ønsker at bringe kunsten ind i hjemmet. Hun arbejder på at bryde de traditionelle rammer for hvordan service skal se ud. For hende skal keramikken skabe blikfang og starte samtaler. Med det ønsker hun et bemærkelsesværdigt look fremfor det perfekte.

Dette siger Victoria:

"Jeg ser mit lille univers som en boble af slowmade uperfekt håndværk midt i en kultur af masseproduktioner. Jeg arbejder i stentøj, som brændes ved høje temperaturer. Dette gør at keramikken er modstandsdygtig og tåler både opvaskemaskine, mikrobølgeovn og kan stå ude i vind og vejr. Keramik er en omstændig proces. Hver enkelt stykke keramik er håndlavet ned til mindste detalje. Hver ting er i hænderne minimum 10 gange, inden det står færdigt."